Jeg er så rasende over hvordan det hele er, at de ofte stressede og ulykkelige skal betale med selvrespekt og liv og krop for at nogle respektløse magtfolk skal holde en grim fest. Jeg har tænkt som en sindssyg over hvad jeg med mine begrænsninger kan gøre, for at hjælpe nogen, der måske som jeg selv føler sig afmægtige og frarøvet autoritet over sig selv. Nogen gange er jeg sanseløst bange, men andre gange kan jeg skrive. Det hjælper helt vildt. Det er også potentielt et job blandt de få som i nogen grad kan rumme at ens evner er fuldstændigt uforudsigelige, at ens humør svinger som ind i helvede, at man klær sig grimt, ikke orker at gå i bad i flere uger, er dårlig til grammatik, ikke kan finde ud af at stave, græder hele tiden, har misbrugsproblemer, man behøver heller ikke have været i stand til at tage en uddanelse, man behøver ikke ikke være vildt fed, vildt skæv på angstmedicin osv., man behøver ikke være ung eller gammel. Principielt.
Jeg tror at talentbegrebet er det vildeste humbug, at hvem som helst kan skrive væsentlige bøger, det eneste der skal til er at man er ærlig, at man taler udfra sin egen krop og sit eget liv, der hvor man selv er i relation til de andre, ikke henfalder til det ulykkelige generelle, og at man er en del af et kærligt miljø der sammen har et ønske om at holde hinanden fast på det.
Derfor vil jeg gerne, hvis nogen har lyst, opstarte en skrivegruppe der vil løbe i et halvt år og hvor vi læser hinanden tekster en gang om ugen. Eneste kriterium for at kunne ansøge er at man er bange for at gå fuldstændig på røven. Jeg kan klart nok ikke garantere at man efterfølgende har et manuskript som nogen vil udgive og udsigt til på sigt en måde at forsøge sig fattigt men fint på. Men jeg kan garantere at jeg håber på at det kan være en hjælp på en eller anden måde.
Man behøver ikke have skrevet noget før, og det er oplagt at man kan tilmelde sig lisså meget af nød og almen desperation eller ensomhed som af lyst. Bare man har tænkt sig at komme.
Vi kan nok ikke være flere end ti . Hvis nogen tilmelder sig må vi snakke sammen om hvordan vi gør det mere nøjagtigt så alle kan føle sig velkomne.
Jeg er skide meget i tvivl om det er en god ide eller ikke, men alle ønsker er helt ude i i det yderste hudlag, så det må tvivlen vel også godt være.
Mange gode hilsnen
Asta Olivia Nordenhof