Quantcast
Channel: jeg hedder mit navn med versaler
Viewing all 254 articles
Browse latest View live

Article 0

$
0
0
et moment for det her produkt som facebook har forsøgt at sælge mig i nu flere år

der var en aften, jeg sad rigtig behageligt, det husker jeg, folk omkring mig puslede med andre sager, levede, og så skrev jeg en kommentar til endnu en nicer dicer reklame, om at jeg havde modtaget mit produkt og var glad fordi min grøntsager var nu diced mer nicer og så lo jeg højt og forventede at nogen ville komme og spørge hvad jeg dog havde bedrevet, men det var der ikke nogen der gjorde, så levede jeg videre. det er et dejligt minde







Article 0

$
0
0
om
fødderne

at
vinde iris

mine
sandalremme

*

jeg rejser
syg

stille over
visne marker

strejfer
mine drømme

*

lopper
og lus

heste der
pisser

lige ved
hovedgærdet

*

som jeg
ældes

dette
efterår

åh
skyerne
fuglene

*

smuk
selv
kragen

gryet
iklædt
sne

*

glem den
aldrig

den ensomme
smag

af hvid
dug


det er Basho. Gendigtningsforsøgt, hvis man skal opsummere hans eget forord i et ord, af hans jørgen nielsen

den allersidste dug. det er et tilfældigt mirakel af det også kan betyde en dug, og på den måde også bliver et digt om at være til louises konfirmation foruden alt det, det i forvejen er.

noget andet der gjorde mig så letsindigt til mode forleden er det følgende


se!

tegnene er gået igang med at genfinde dyrene blandt andet


nå. min kæreste har lige fortalt mig at enlanden hr. ambruso, biskop af milano, til sine venners store forbløffelse læste i tavshed, uden at bevæge læberne, engang i 300tallet!


hvad ellers her. man kan kigge på månen, den lysende hvide banan, og mærke den længsel, der sætter alt igang, selv det allermest rolige og tavse.

ønsker at jeres aften bliver mild og god mod jer


Article 0

Article 0

Article 0

$
0
0
live fra min medpassagers skypemøde :


trine gjorde det formidabelt godt. to udbydere, så nu må vi se

nå, men nu er bolden givet op

skal vi ha strategien inden vi tar derud

nemmest at få dem til at betale for hver sin løsning hvis jeg skal se kommercielt på det

holder så denne eftermiddag fri for fysiske møder

spørgsmålet er om den traditionelle PowerPoint skal renses. den vi brugte til mødet med karina

var en bølge for nogle år siden hvor man slog nogle ting sammen på vandområdet. men der findes stadig nogle små noller vandfirmaer rundtomkring.

vi kan godt trække mia ind hvis der bliver behov for det

indspark omkring landområderne, har mia det?

i forhold til forretningsudvikling, interessant at få et brushup på hvilke serivices der kan ligge ovenpå århus vand

undskyld barbara

men altså tænker vi kan få en bred dialog, den mest obvious forretningsmulighed er at man kan få en sms når vandet stiger

hvis man tænkte lidt ud af boksen ku man ha noget workshop

Hernings workflows, der er vi ude i at vi må improvisere. medmindre det er deres forsynings it de tænker på. det er de samme i bruger inde hos jer johanne

ja .... ja ..... nej ..... ja .... nej ..... ja det tænker jeg også

jamen øh sådan kan det være

kan også være man kan få lov at ansætte en ind i buisness processes

hun er lærenem og vil suge de her metoder til sig som en svamp

jeg vil sige hende jeg har i baghånden er meget kommercielt minded. men det er heldigvis camilla der afgør det

men johanne jeg pudser lige vores traditionelle powerpont af og siger tak for sparringen til mia

jo tak skal i ha ... kan i hyg jer ... hæææi





Article 0

Article 0

Article 1

$
0
0
dette indlæg er til ære for min fætter der netop har skrevet til mig på face at han har om min blog i dansk LIGE NU så derfor syns jeg i skal ta det her op i undervisningen:

EMIL SANVIG ER EN SMUK UNG LAMA

 
DET ER HVAD JEG HAR AT SIGE OM POESI


kram til alle, os til dansklærer som lyder sød!








Article 0

$
0
0



de sidste tyve sekunder hvor den er færdig med at spise salt!!!!!!!!!!!!!!!!!

Article 0

$
0
0
I met TJ Dema this week, she is a poet and art administrator living in Gaborone. Currently she's in Denmark and I got to hear her poetry in Roskilde this tuesday. In the car back to copenhagen she told me about he poetry scene in Botswana. I was very happy to meet TJ and get to know about her work so i figured you people should get to know about it too. I asked her if she wanted to do a guest entry here, and she did.



BASCULE: Botswana’s bridge builders

 
And so Asta Olivia very kindly, as I suspect is always her way, asks me to write a guest entry for her blog. I say yes before figuring out just what it is I have to say, typical. But of course words rattle all day in my head and perhaps this is a way to empty them by talking about my preoccupation with home and art.

 This is not actually a post about bridges because 70% of Botswana is covered by the Kgalagadi desert so bridge building isn’t a big pastime. The artists in Botswana are working at being good bridge builders; they are becoming less insular, and are embracing the world wide web although despite there being more mobile phones than citizens in Botswana, with one of the slower internet connections staying connected is not always the quickest thing to do. In short artists are getting better at reaching out to the rest of the world, at traveling, at inviting, at painting different faces of Botswana some literally with paint brushes others with words. For too long that job was left to the government which is arguably one of the better ones of the day, but now the artists at sitting at the table and having a say. The focus on wildlife tourism is economically justified and almost a fifth of the country, which is the size of Texas, is made up of conservation parks/game reserves etc but the people are also very cool.

Botswana is coming from a good place politically and economically but the arts are far behind most developments and part of what will determine how good tomorrow is, is what we do in transition. A few artists have already left Botswana as they felt they couldn’t get the support or the space they needed to work at their craft. The decisions we make in the gap between yesterday and tomorrow will shape who and what will be left behind. Either way we will need bridges but they are often such tenuous things, we would say impossibly structured if it wasn’t for the fact that people cross them and live everyday, if it wasn’t for the fact they actually exist. We trust, don’t we, that when we cross a bridge it will hold itself and in turn us.

This blog entry is not meant to come across as mordant but I’m in Denmark (courtesy of the Danish Arts council) as I write this and somehow this makes home both sentimentally blurry and simultaneously clear in recollection. As a poet working out of that space I see some Things specifically, like what is not there - an arts council, a consistently open and public meeting place for artists to run into each, no after school programs, no healthy second hand book markets etc But I am also grateful for what is there - a number of people working hard to build the space without being reliant of government support, some small support from certain individuals, the taking on of a crewing-mentality were people with different skills and resources come together to make something happen cost ‘free’ eg videographers recording open mics, graphics artists making posters for a subsidized fee, mentorship (not enough, not widespread enough but there) etc

Historically our poetry is spoken in Setswana, the national language, and other local languages specific to each tribe and it was predominantly a man’s game. Having gained independence from Great Britain in 1966 a lot more writing began to appear in English and some of it authored by women. There are now a large number of poets who are also female writing in both languages although the Setswana poetry does unfortunately get less press than that written in English. This is only problematic for me in the sense that it perhaps leads some emerging poets to think that they must write in English in order to find some level of success. A conversation for another day with cups of tea between us.

As far as I know collectives slowly began forming in the 70s with the University of Botswana’s Writer’s Workshop and the Medu collective, in 1980 the Writers Association of Botswana and later the Live Poets who read their work out loud in and around the city and in the early part of the last decade the Exodus live poetry! Collective which introduced spoken word almost exclusively in English into the capital city of Gaborone. Not long after that smaller collectives began to form and share their work publicly in cafes and at schools, of these the Poetavango collective in Maun which hosts an annual international poetry festival is by far the most consistently well organized.

This year the country’s oldest arts festival in the country, named Maitisong for the theatre that hosts it, for the first time ever had a clear and substantive spoken word poetry component. Previously all this work fell to collectives like Exodus live poetry! who neither owned the spaces they had to perform in nor had the kind of corporate or embassy network this festival has access to.

Audiences are there, there is no question of that. Sometimes plentiful and in the hundreds sometimes a handful. It depends which poets have been booked, which collective is hosting as well as on the usual ploys of publicity and logistics.

There is at any one time maybe one independent/trade publisher willing to publish poetry in Botswana but if I’m honest we have a textbook/educational market that revolves around what the syllabus dictates. Botswana has a total population of 2 million people one of the more consistent arguments is that this would hardly sustain fiction let alone poetry publishing but since the government occasionally purchases text in bulk on behalf of the schools that is the market to covet. In response a few writers are self publishing (again that is a conversation for another day) while others such as Barolong Seboni and Moroka Moreri have an impressive collection of published works behind them.

 My arts administration organization supports efforts by local festivals assisting with programming, booking artists on their behalf, recording poets or conceptualizing and coordinating our own live literature events such as the Poetry Africa tour and the Botswana-Swedish poetry exchange.

 If you’ve survived my assault on Asta’s blog to the very last word, tussen tak. I’m including some links here for a better introduction to Botswana and her poetries:

 
Dreaming is a gift for me CD https://www.youtube.com/watch?v=CftrxsjQrg0

Snippets from the infinite word Festival https://www.youtube.com/watch?v=ESoM0fcvu8Y

Buy a poetry box set featuring 7 African poets incl 1 Motswana/me http://www.amazon.com/Seven-New-Generation-African-Poets/dp/1940646588

Recordings of my work plus 3 other Batswana and 4 Swedish poets I recorded as part of an exchange I co-hosted in 2013  https://soundcloud.com/themousai/sets/tabula-rasa-the-tj-dema

 


Photo: Gazette.de 

Photo: Greg Ball
 
 



 
Photo: Petra Rolinec
 

 

 

Article 16

$
0
0
skal vi ik allesammen ringe til chefen imorgen og sige at vi godt kunne tænke os at han levede LIDT mere hæsblæst, det ikke helt nok endnu 


Article 15

Article 14

$
0
0
jeg har her til eftermiddagen opdaget, at der findes en funktion der gør det muligt for mig fortsat at skrive på bloggen uden at nogen vil kunne se det. jeg har aktiveret den funktion.
det gør denne her besked fuldstændig overflødig, at der nede i Borgergades blå kors hænger en smuk brudekjole, broderet, som er meget billig, så jeg vil opfordre til at man går derned hvis man snart skal giftes eller ikke skal men ønsker sig en brudekjole uanset.
dette er en test

Article 13

$
0
0
modtager en sms fra ina som skriver at jeg er forsvundet fra nettet, om jeg er ok. smiler da jeg ser den men er ikke klar over hvad jeg skal svare. hun er sød at forhøre sig. tænker på hvilke ting jeg ved om ina. dette: for omtrent et år siden boede jeg en uge hos hende og sara. der rodede lidt på køkkenbordet, og jeg gik og løftede på de enkelte ting - en vinflaske, kvitteringer, handsker, små sager - for at kunne tørre bordet af. jeg lavede lasagne en aften. lovede at jeg ville lære sara hvordan man laver bechamelsovs, men blev efterfølgende i tvivl, om det var noget hun ville, eller jeg bare blev ivrig for at kunne gi noget fra mig. man skal bruge så og så meget mel. det sidder i håndleddet, hvor meget man skal vippe melglasset per gang. det var min far der lærte mig at lave bechamelsovs. han kunne stå i den svage belysning i køkkenet, så han var en silhuet hvorfra jeg stod. til han vendte ansigtet mod mig og jeg så det hele. jeg savner ham virkelig meget

Article 12

$
0
0
noter i lillehammer 

jeg er i lillehammer. mit hotel ligger klods op af stationen. taxachaufførerne står på pladsen foran stationen med hænderne i lommen på den der måde. man skyder hoftepartiet lidt frem. 






idag vågnede jeg ved at fortrydelsen nev mig i ansigtet. der var scenesamtale igår, og jeg føler jeg gjorde skade på noget. det er en tåge der har ligget over mig længe, fremkaldes ved det mindste. hentede i al hast et æble ved morgenbufeen. tænkte: jeg går absolut ikke ud af dette hotelværelse igen, jeg må blive her for stedse. tænkte: hvorfor er jeg den eneste der forsøger at forhindre mig selv i gå ud. det er skamløst det hele. det lissom at køre så forfærdelig hurtigt i bil henover en mark, ham der kører bilen er pissefuld. man ler på den der måde. 





jeg kom herover med oslo båden. det er det dejligste. om natten sover man som var man et insekt i et rum uden vinduer. 



tænker på pasolini og på forsynet. 
jeg håber at jeg bliver gammel nok til at ingen skal gå fuldstændig knuget fra mit lig. 



pasolini skriver forfærdet og forelsket om de nymodens cowboybukser :
disse amerikanske bukser der knuser vores køn

se æbletræerne havde strøet sig i lillehammer. lå sådan der over brændenælderne.






det enkleste er at påvise er at det ikke er klart hvor ens krop begynder og ender, i toget igår for eksempel. der var en baby der lo over at togdørene lukkedes og den latter (babyen selv kunne jeg ikke se) bragte mig til at græde og mine tårer over babyen latter bragte den unge mand over for mig til at le. alt sammen lissom muskler, som muskler bare går igang. 




terje, den ene af dem jeg skulle snakke med igår til scenesamtalen, var så sød at vise mig den bedste rute langs elven igår. han sagde at nogle betragter en elv som et stort organ. en arm. og at vandet i elve, modsat havvand har hukkomelse. 
det mærkelige er hvordan man skulle komme frem til at vand IKKE har hukommelse, når alt man behøver for at blive klar over at vand bærer sine erfaringer med sig er at smage på det. 




jeg gravede efter en flot sten til min kæreste et lavvandet sted. fandt en lille gullig en som smagte surt og bar den i hånden tilbage til hotellet men nu kan jeg ikke finde den. 

tænker på om jeg skal ta op og se ol-byen. bare sådan. 
glane på det.


Article 11

$
0
0
gæs i dag i dragør



cykler til amar 

nærmere bestemt danmarks miami: dragør
passerer en fyr, der slår og aflæsser varer, han fløjter internationale. har aldrig hørt nogen fløjte internationale på gaden før, det en hilsen der indbefatter så umådelig meget, jeg smiler til ham. sangmusklerne går igang og historien: jeg gennemspiller hvad jeg kan huske af teksten i hovedet. nynner at fortiden mure er, hmm, fortidens mure er møre! 

staver mig ellers for tiden igennem, jeg havde den med mig i strandtasken idag, af grunde uvisse for mig selv, nogen gange beslutter man sig bare for at gøre noget besværligt og man gennemfører det af hensyn til selve besværet, farvel til våbnene. syns overordnet det er en god bog. det er slidsom bedrift lissom, at ville lave sådan en prosaisk portræt af at deltage i en krig, at insistere på et sprog der kan slide sig med igennem det forløb det osse er, den tid de går, de maskiner der ikke makker ret, motoren skal have olie, der skal flere kviste ind under forhjulene på den bil der er kørt fast i mudderet, der sker det og det med vinen efterhånden som den har ligget for længe og for vådt, man gør sådan ved en død ven: lader måske hans kasket dække hans ansigt inden man forlader ham liggende i mudderet, og man skriver om synet af ham fra afstand: han ligner en død mand. 

der er en passage hvor jeget fortæller om glæden ved stedord, navneord, modsat dem der mister deres betydning: ære, ofre, osv. en ost står i modsætning til, navnet Paris for byen paris står i modsætning til. Bliver lissom sprogparadiser ingen kan manipulere med. 
Det er tit en meget kedelig bog, mest når den er beskæftiget med at skildre romancen mellem jeget og en engelsk sygeplejerske. Deres endeløse og snart sagt psykotiske monologer. Jeg kom til at tænke på kvindeportrættet i forhold til portrættet af krigen. Modsat den krig hvor alle er slagne, alle i marken har tabt på forhånd, og sådan er det også beskrevet, står denne her ret ubehagelige fantasi om en kvinde der fuldstændig underlægger sig jeget. det er helt givet ikke meningen at det skal virke skingert og bizart, det tror jeg egentlig ikke, men jeg tænker på sådan en efterkrigstid, hvordan slagmarkens logik farver fantasierne. 

i hvert fald, noget der ikke er lisså konkret som ost, det er at jeg så en lille pige, maks seks er mit bud, gå rundt i dragør i en t-shirt hvor der stod: 

LOST MY HEART IN L.A. 

her er tårnby, lige der i parken bag ved vandtorvet 





her er dragør badeanstalt . der er så dejligt derude i dame afdelingen. helt rejerøde damer går rundt i røven bar og er virkelig flinke, sådan en behagelig stemning




alle sku ha lov at gå rundt for en stund med røven bar og afmystificeret 

fordi: mystikken sidder ikke i røven men på fingerspidserne osv     


åh fnis 







Article 10

Article 9

$
0
0
idag ærer jeg andrea pirlo som ligner seriøst 99 procent min far. det er så jeg får et chok hver gang jeg ser hans ansigt, det er det hele: øjnene, næsen, kindbene, læberne. jeg sværger dig og min far kommer af den samme blomst andrea



Article 8

$
0
0


i forgårs lå du og sov
som peber spredt på et køkkenbord
jeg gik fra køkkenet tilbage til værelset og mærkede
at alt var fuldstændig tro mod alt derinde
tænkte: dette bør jeg skrive ned
at du sover som kværnet peber ligger spredt
et utilsigtet resultat lissom
hvem føder deres børn og tænker en dag
vil de vokse op og sove
men altså
blot for at minde dig om at freden den afsindige
er med os fra evigheden og stiller få krav. kys kys


Article 7

$
0
0
dette er en stor dag for demokratiet og ellers er mine følelser helt almindelige

- claude junker
Viewing all 254 articles
Browse latest View live