fordi jeg så de her film begge to igår, så opstod der alle mulige forbindelser mellem dem, om erindring fx.
foranledt måske tog min hjerne på en festlig telttur mens jeg stod og stegte spidskål sent og jeg blev overbevist om at alt materiale, fordi spidskålen sydede ligeså vel som jeg, på en måde krymper sig under gudstonen, den oprindelige tone, den man hører når man opstår og deler sig, what olli, kunne man sige til det nu, men jeg stegte spidskålen med så meget desto mere beundring og opildnet sorg
capturing the friedmans kan man se på DR intil imorgen her
en familie hvor far og søn anklages, og begge med tiden erklærer sig skyldige, for overgræb begået mod nogle elever de begge har undervist.
engang, da jeg gik i ottende eller niende, lå der en stak med blade nede i kantinen, det var åbenbart et medlemsblad for pædofile, men ikke udøvende, parrallelt med begrebet ædru alkoholiker vel, så opstod der kortvarig paranoia, hvem havde lagt bladede, spøgelset iblandt os osv.
jeg har stort set altid i parforhold måttet tænke på mig selv som et barn og den jeg har sex med som en voksen for at kunne have sex, hvis forestillingen om at jeg er et barn ikke lader sig gøre at opretholde begynder jeg at græde og føler voldsom væmmelse, væmmelsen kan vare i flere dage, sover i mange lag tøj og hvis jeg kigger på den jeg har haft sex med kigger jeg på en forbrydelse, simpelthen en ugerning. det er fortvivlende at måtte vende sig væk fra sine elskede, på den ene eller den anden måde, uundgåeligt, men mere dengang jeg stadig forestillede mig at det hele skulle uddrives, et liv på den anden side, så bliver det æklere.
den anden hedder mechanical love og handler om robotter
begge trailere er mere eller mindre åndssvage så her er nogle billeder i stedet
foranledt måske tog min hjerne på en festlig telttur mens jeg stod og stegte spidskål sent og jeg blev overbevist om at alt materiale, fordi spidskålen sydede ligeså vel som jeg, på en måde krymper sig under gudstonen, den oprindelige tone, den man hører når man opstår og deler sig, what olli, kunne man sige til det nu, men jeg stegte spidskålen med så meget desto mere beundring og opildnet sorg
capturing the friedmans kan man se på DR intil imorgen her
en familie hvor far og søn anklages, og begge med tiden erklærer sig skyldige, for overgræb begået mod nogle elever de begge har undervist.
engang, da jeg gik i ottende eller niende, lå der en stak med blade nede i kantinen, det var åbenbart et medlemsblad for pædofile, men ikke udøvende, parrallelt med begrebet ædru alkoholiker vel, så opstod der kortvarig paranoia, hvem havde lagt bladede, spøgelset iblandt os osv.
jeg har stort set altid i parforhold måttet tænke på mig selv som et barn og den jeg har sex med som en voksen for at kunne have sex, hvis forestillingen om at jeg er et barn ikke lader sig gøre at opretholde begynder jeg at græde og føler voldsom væmmelse, væmmelsen kan vare i flere dage, sover i mange lag tøj og hvis jeg kigger på den jeg har haft sex med kigger jeg på en forbrydelse, simpelthen en ugerning. det er fortvivlende at måtte vende sig væk fra sine elskede, på den ene eller den anden måde, uundgåeligt, men mere dengang jeg stadig forestillede mig at det hele skulle uddrives, et liv på den anden side, så bliver det æklere.
den anden hedder mechanical love og handler om robotter
begge trailere er mere eller mindre åndssvage så her er nogle billeder i stedet