Article 0

dagen i dag 

i går troede jeg, at jeg aldrig ville rejse mig fra sengen igen. og som sådan ville jeg langsomt miste alt.

min ven beroligede mig lidt: romerne troede at man dør hver nat, hver morgen: absolut nyt. det er selvfølgelig kun en beroligende tanke, hvis alt ikke er skredet fuldstændig og man er totalt afhængig af kommunen. eller af at nogle stormer der fængsel man sidder i. i nogle situationer er morgendagen givet.

i weekenden skal jeg over at besøge dels bjørn dels min lillebror.

jeg vil vise jer to dramatiske billeder:

dette af bjørn der steger venusmuslinger:



































og dette af mig og min lillebror der kører på havetraktor:




jeg vil sige, om min kærlighed til bjørn og til albert, at den er lissom en mus spiser korn og piber og dør.

endeløs og virkelig.

hvad mere om idag

æblet ligger og tænker henne i skålen. mulden, men det var en anden dag, trækker vejret i de døde ovre på asistensens. så graver man lidt i jorden og spør sin kærste om han vil ha en snegl fra de døde.

så sir han: nej, nej, nej sguda

:)