hej lille blog
i dag var det min tanke, at jeg skulle gøre en masse, uden at det var klart for mig hvad.
der står: vaske tøj på et papir.
der er et træ inden i mig som siger: hvorfor vaske tøj. bliv siddende her.
det var faktisk også min tanke at jeg skulle klippe alt mit hår af og scanne det, sådan at jeg kunne ofre det til min mor igen og igen.
ik rigtig nogen anelse om hvorfor eller hvorfor jeg ik får gjort noget ved det.
kære olli hvorfor får du ik ofret dit hår. det ville være så let.
kigger på tandpastavandet. det ufrugtbare rige som jeg forguder på en.. lattermild og tom måde?
der var engang hvor min mor og mig ringede til en alvorlig og fornem pianosælger for at spørge til bredden af hans pianoer fordi, sagde jeg, jeg lå for døden og ville begraves i et piano, men det var afgørende at det var så bredt at jeg ku ligge udstrakt, jeg ønskede ik at det ville blive nødvendigt at put mig. det var da jeg sagde: put mig, min mor begyndte at grine sådan at jeg lagde på.
så stener jeg lidt af det paranormale på youtube.
i dag var det min tanke, at jeg skulle gøre en masse, uden at det var klart for mig hvad.
der står: vaske tøj på et papir.
der er et træ inden i mig som siger: hvorfor vaske tøj. bliv siddende her.
det var faktisk også min tanke at jeg skulle klippe alt mit hår af og scanne det, sådan at jeg kunne ofre det til min mor igen og igen.
ik rigtig nogen anelse om hvorfor eller hvorfor jeg ik får gjort noget ved det.
kære olli hvorfor får du ik ofret dit hår. det ville være så let.
kigger på tandpastavandet. det ufrugtbare rige som jeg forguder på en.. lattermild og tom måde?
der var engang hvor min mor og mig ringede til en alvorlig og fornem pianosælger for at spørge til bredden af hans pianoer fordi, sagde jeg, jeg lå for døden og ville begraves i et piano, men det var afgørende at det var så bredt at jeg ku ligge udstrakt, jeg ønskede ik at det ville blive nødvendigt at put mig. det var da jeg sagde: put mig, min mor begyndte at grine sådan at jeg lagde på.
så stener jeg lidt af det paranormale på youtube.
nogle mennesker har opfundet en maskine der gør dem i stand til at modtage signaler fra de døde. det, de modtager tager sig umiddelbart ud som, hvad ved jeg, kaffegrums, hvis nogen sværtede deres næse til og så tørrede sværten af i en serviet, men disse mennesker mødes og er meget omhyggelige og længselsfulde, til sidst bliver det muligt for dem at omdanne aftrykkene til ord. eller jeg vil sige: kød, elektricitet.
det døde er måske det der minder mest om en selv?
der hvor der er roligt og fremmed